ROLTEC viper
Roltec VIper

ROLTEC Viper

 
Vi er stolte over at kunne præsentere markedet for den helt nyudviklede forhjulstrukne kørestol ROLTEC VIPER
Den tekniske udvikling er baseret på vores egen mangeårige erfaring i branchen samt input af ønsker og behov fra kørestolsbrugere, terapeuter og andre specialister i behandlerteams.
I tidens ånd har vi samarbejdet med professionelle designere ved fastlæggelse af kørestolens udseende.

ROLTEC VIPER formår at sætte en ny standard for forhjulstrukne el-kørestole!

ROLTEC VIPER er udstyret med en helt ny elektronik, der kan håndtere den banebrydende ”Real Motion” Tacho teknologi:
Et revolutionerende elektronisk overvågningssystem, der via sensorer holder øje med de trækkende hjuls omdrejninger og automatisk regulerer i forhold til den hastighed,
joysticket signalerer, hjulene bør have.
Den elektroniske regulering bevirker, at el-kørestolen i princippet overtager de hyppige korrektioner, som brugeren nødvendigvis tidligere selv skulle foretage med joysticket for at holde retningen ved kørsel på skrånende eller ujævnt underlag.

Fordele med ”Real Motion” Tacho teknologien:

• El-kørestolen vil, hvor det er fysisk muligt, nøjagtigt følge brugerens bevægelser med joysticket og give brugeren den højeste tryghedsoplevelse og færre joystick korrektioner.
• El-kørestolen er lettere at styre optimalt uanset typen af kørestolstyring.
• Den yder samme høje trækkraft ved både lave og høje hastigheder.
• Køreegenskaberne maksimeres på alle underlag, løst som fast og i ethvert terræn.
• Større retningsstabilitet, der opleves især ved skrånende underlag og høj hastighed.
• Fuld brugerkontrol og højeste sikkerhed ved kørsel på ramper og ved forcering af forhindringer.

El-kørestolen leveres med ekstremt momentstærke motorer, hvor effekten er hele 400 watt pr. motor. Det viser sig ved en jævn og sej trækkraft selv ved lav hastighed og gør forcering af kanter og forhindringer til en sikker ”leg” under brugerens fulde kontrol.
Tophastigheden på el-kørestolen er 10 km/t, og batterierne leveres med en kapaciteten på helt op til 70 Amperetimer., hvilket resulterer i markedets længste rækkevidde på en opladning og mange timers funktionalitet for el-funktionerne.

Den anden store nyhed er det helt nye understel med et affjedret baghjulsophæng. Her kan den ønskede affjedring indstilles variabelt og helt individuelt i forhold til brugervægt og behov for komfort. Betydningen er en klart forbedret komfort ved kørsel på ujævnt underlag, idet færre stød og rystelser forplanter sig til brugeren - en forskel man mærker øjeblikkeligt under kørselen.
Affjedringen forbedrer også brugerens kontrol af styringen, uanset styreformen og dennes sværhedsgrad. Resultatet er mere optimal kørsel, som er mindre anstrengende for brugeren og giver større styringssikkerhed.
Understellet byder på en unik og stor forbedring af fridybden bagved benstøtterne. Den øgede fridybde muliggør en benstøttestilling, der kan blive helt vinkelret, så brugerens benstilling bliver ergonomisk rigtig - 90 grader på sædebunden. Den øgede dybde giver også en forøget plads til lægstøtterne.

Den nye og meget smalle bagbro kombineret med de nye mono baghjulsgafler og de smalle baghjul gør vendinger og manøvrer under snævre pladsforhold væsentligt nemmere, og omgivelserne skånes for skadelige påkørsler.
Baghjulsgaflernes lethed og de flotte aluminiumsfælge giver et tidløst og elegant design på el-kørestolen.
Det nydesignede dækskjold, der effektivt beskytter stolens mekaniske og elektriske dele, har bløde og elegante linjer og er yderst rengøringsvenligt.
Skjoldet kan leveres i flere nye og flotte farver, som alle understreger el-kørestolens moderne og tidløse design og medvirker til at signalere brugerens personlighed.
Skjoldet fungerer som en optimal klemsikring, der forhindrer skader på hænder og fingre under betjening af sædevip og løft.
Kørestolen har fuldt sædevip bagover og markedets laveste siddehøjde.

Den nye forhjulstrukne ROLTEC VIPER drejer let om sin egen akse, hvilket gør den ekstremt manøvredygtig under trange pladsforhold. Markedets laveste sædehøjde gør, at den nemt kører til og under bordkanter og er utrolig funktionel i brugerens hjem og alle andre miljøer, hvor brugeren færdes.
Den lave sædehøjde gør også el-kørestolen yderst velegnet til brug som førersæde i bil, hvor pladsen ofte er trang. Her skaber el-kørestolens sædevip fremover også yderligere plads til brugerens ben under rattet, så kørsel og betjening af bilen optimeres.

Den ergonomiske styreboks fremstår i et elegant design med et stort og oplyst display,
der tydeligt informerer brugeren om el-kørestolens el-funktioner og menupunkter. Berøringstasterne ligger plan med styreboksens overflade, helt beskyttet mod vandindtrængning og snavs.
Berøringstasterne kan justeres med hensyn til følsomhed og træghed efter brugerens behov og kan yderligere leveres i en udførelse med forhøjede knapper.
Styreboksen har som standard indbygget infrarød sender til omverdenskontrol.
ROLTEC elektronikenheden har en software, der tillader mange forskellige, nyttige og individuelle indstillingsmuligheder for den enkelte bruger. Det kræver ofte kun en programmering via joysticket for at opnå de ønskede betjeningsmuligheder.

De mange forskellige modulopbyggede sædetyper, udført i de bedste materialer, kan dække behovet for en individuel støtte i siddestillingen og give maksimal siddekomfort.
Sæderne leveres i flere farver i pæne tidløse designs. Der er ingen begrænsninger for montage af sædeenheder på ROLTECs el-kørestole. Vi monterer alle sædefabrikater efter ønske og brugerens behov.

Vi går ikke på kompromis med sikkerheden i forbindelse med transport af ROLTEC Viper i biler. Den er crashtestet og godkendt såvel med Dahl Engineerings Docking station, som den er forberedt til, og med stolens indbyggede fastspændingsøjer til 4-pkt. selebespænding.
Som den eneste stol på markedet er sædeløftets opadgående bevægelse låst i alle løftets positioner og ikke kun i bundstillingen. Dette er en meget vigtig detalje i forbindelse med en eventuel kollision.

ROLTEC har altid sat en ære i at udvikle og producere markedets mest funktionelle og pålidelige kørestole med lang levetid og højeste brugsværdi/genbrugsværdi.
Vi fokuserer i vores arbejde på brugerens individuelle behov og tilpasser stolene i et samarbejde mellem brugeren, terapeuterne og vores konsulenter og teknikere. Vi skaber et liv i bevægelse og muliggør stor brugeraktivitet - kort sagt, vi glæder os til at køre dig i møde med fremtidens el-kørestol og være med til at skabe større livskvalitet og personlige værdier.

En investering i en ROLTEC el-kørestol er en ansvarlig og sund økonomisk handling i hele
el-kørestolens lange levetid, med fokus på en god totaløkonomi i såvel anskaffelse, daglig drift, reservedele og kommende tilpasninger til brugerens ændrede behov eller ombygning til en ny bruger. Valget af en ROLTEC el-kørestol er et sundt og ansvarligt valg på alle måder og for alle parter.

ROLTEC VIPER er generelt konstrueret, testet og godkendt efter standard EN 12184:2009 hos prøvningsinstituttet Cerah i Paris og overholder derfor alle gældende krav.

Kontakt os gerne.

ROLTEC el-kørestole A/S, Lægårdsvej 13, 8520 Lystrup, DK, Tlf +45 87 43 49 00, Fax 87 43 49 29,

Created by DESIGN CONCERN